Hvis du er husejer med en tilhørende græsplæne, så er chancen, at du gerne vil have den flottere. For hvem vil ikke gerne have en flottere græsplæne end naboen har? Særligt om sommeren bruger mange af os mange timer på græsplænen. Det kan være vi spiller sjove havespil med familien, griller en god bøf på grillen, eller blot ligger i græsset og slikker sol.
Uanset hvordan du godt kan lide at bruge din tid i haven, gør en flot græsplæne det lige end tand bedre. Derfor får du her 4 gode tips til, hvordan du kan få en flottere græsplæne i haven.
Anvend topdressing
Første gode tip til en flottere græsplæne, er at anvende topdressing. Hvad er top dressing tænker du nok? Topdressing kan hjælpe din græsplæne med flere forskellige ting. For det første giver det næring til græsset, og kan samtidig hjælpe med, at rette op på evt. skævheder. Dertil er det et 100% naturligt produkt. Når du anvender topdressing til din græsplæne, skal du derfor ikke være bange for, at sprede kemikalier og andet snavs.
Fjern mos
Mos er dejligt at gå på, men det er ikke det kønneste når det kommer til den flotte græsplæne i haven. Der kan være mange grunde til, at du har mos i din græsplæne. Det kan være du har store træer, som gør at der kommer for lidt lys til græsset. At jorden er for fugtig, eller at der ikke er gødet nok. Uanset hvad grunden er til at det er der, er det en god ide at fjerne det.
Så hvordan kan du fjerne mos fra græsplænen? Det kan du gøre ved at rive plænen med en plænelufter. Når plænen rives med plænelufteren, fjernes mosen, og græsset får dermed mere luft og lys. Når du har fået fjernet mos, er det en god ide, at sørge for at det ikke kommer igen. Det kan du bl.a. gøre ved at gøde græsset og gøre at det får mere lys. Måske klippe nogle grene af et evt. træ der skygger lidt for meget.
Giv græsset gødning
Ligesom med alle andre planter, så elsker græs at have næring nok. Når det har det, gror det sig grønt, og er allerflottest. Giv derfor din plæne en omgang græsgødning i ny og næ. Du kan gøde din græsplæne flere gange i løbet af en sæson. Gør det evt. en gang i april, en gang i august om en gang midt i mellem. Det er dog også vigtigt, at du ikke gøder for meget. Følg altid den anvisning, der er på den gødning du benytter.
Strø med kalk
Når græs vokser, bruger det den kalk der er i jorden. Dette betyder at der til sidst ikke er nok til at give græsset den passende mængde. Derfor er det en god ide at supplere ved at kalke græsset en gang i mellem. Du behøver dog ikke kalke hvert år. Hvor ofte du skal gøre det, kommer an på jorden. Nogle plæner kræver mere end andre, og nogle behøver slet ikke ekstra kalk.